Særudstilling 2020 – temaet “Det gode naboskab”

Kære Kunstner og Kunsthåndværker i grænselandet i Danmark og Tyskland

Hermed følger indbydelse til at deltage i en særudstilling med temaet ”Det gode naboskab” i Kunstnerhuset i skærbækcentret.

Udstillingen er arrangeret af Kunstnerhusets Venner i samarbejde med SMS 1935 (Sønderjysk MalerSammenslutning af 1935) samt
FFKK – Flensborg Fjord Kunst og Kultur og finder sted fra den 21. februar til 29. marts 2020.

Tema:
”Det gode naboskab” er til fri fortolkning. Det kan f.eks. handle om, at mange kunstnere som bor i vores område inspireres af at bo midt i grænselandet og f.eks. nær ved Vadehavet. Det fine samspil der er blandt de mennesker, som bor på begge sider af grænsen, den fælles identitets følelse og den åbenhed der er mellem alle i grænselandet.

Krav til værkerne:
Malerierne til udstillingen skal males på lærreder str. 20 x 20 cm. Skal leveres uden rammer.
Man kan også deltage med skulpturer, glas eller lignende indenfor formatet 20 x 20 x 20 cm.

Der må max. afleveres 10 malerier eller kunstværker. Det er vigtigt, at alle værker er forsynet med navn, adresse, titel, telefonnummer samt salgspris.

Pris:
Det er gratis at deltage, så der er ingen gebyrer forbundet med denne udstilling.

Praktisk:
Man skal selv bringe og hente sine værker i f.m. udstillingen. Dog kan vi være behjælpelig med koordinering af transport af værker fra tyske kunstnere og kunsthåndværkere.
Vedr. salg af værker er det muligt for evt. købere at købe de udstillede værker gennem hele udstillingsperioden. Og køberne kan få værkerne med hjem med det samme. 
Kunstnerhuset tager en provision på 30%

I f.m. denne udstilling vil der også være mulighed for at købere til malerier kan tilkøbe rammer.
Evt. overskud her går til ”Læger uden grænser”.

Vi har ikke mulighed for at forsikre værkerne.

Markedsføring:
Markedsføringen af udstillingen vil marketingafdelingen i skærbækcentret stå for.
Der vil bl.a. blive lavet en plakat og annonceret via Facebook, hvor der hver dag bliver markedsført en ny udstiller. Desuden vil vores netværk blive informeret omkring udstillingen.

Vigtige datoer:  
6. januar: Seneste tilmelding til udstillingen er denne dag. 
7. februar: Malerier og evt. kunsthåndværk skal være indleveret senest denne dag.
21. februar: Fernisering finder sted kl. 16.00. Her vil bl.a. være musikalsk underholdning ved saxofonisten Jochen Nickel.                                      

Spørgsmål:
Kontakt Mette Greve eller Søren Hansen på tlf. +45 74 75 19 70 eller mail: info@scsk.dk

Tilmelding:
Hent tilmeldingsblanket her – udfyld blanketten, scan den og send den til info@scsk.dk

Kunstnerhusets Vennner 
Kunstnerhuset
Storegade 46
6780 Skærbæk
www.kunstnerhuset-vadehavet.dk
Tlf. +45 74 75 19 70

 

 

 

Skærbækcentret på Instagram

Upload dine fotos fra Skærbækcentret med #skaerbaekcentret eller #skærbækcentret