Hold sommerferien i Danmarks hyggeligste feriecenter
Få mere tid til familien og oplev en ferie med hygge og sjove aktiviteter i dejlige Danmark. Bestil din sommerferie i skærbækcentret.
Topmoderne feriehuse
Vores feriehuse er på 43 m² og meget velindrettede. De er beregnet til 4 voksne og 3 børn. Her er to soveværelser og et badeværelse og over værelserne, er der en hyggelig hems til børnene. I den kombinerede spisestue/opholdsrum er der et fuldt udstyret køkken med det, der skal bruges, når feriemiddagen skal tilberedes.
Alle feriehuse er med opvaskemaskine, køl/fryser, mikroovn, kaffemaskine samt støvsuger. Husene er udstyret med nye varmepumper, så I slipper for de store varmeregninger. Her er lige installeret nyt digital TV med masser af programmer, og så er der også gratis WI-FI i både feriehusene og i centret. Der findes nok ikke bedre rammer for en billig og børnevenlig ferie!
Tag en tur rundt i vores dejlige feriehuse med denne 360 gr. optagelse –klik her
Alle feriehuse er røgfrie. Udenfor er der en overdækket terrasse med havemøbler. Har du husdyr du gerne vil have med på ferien, er det selvfølgelig også muligt. De er velkomne i nogle af vore feriehuse mod betaling af rengøringstillæg samt mod forudbestilling.
Enkelte huse og feriecentret er desuden handicapvenligt indrettet. Der er kort gå-afstand fra vores feriehuse til selve centerbygningen og fine gangstier mellem husene – både for dig med barnevogn og dig med stok.
Ferie hos os koster ikke en bondegård!
Tag hele familien med og bo i et dejligt feriehus. Et sikkert hit, og så endda til de rigtige priser! Og husk vi har valgsfri ankomstdag.
Og der er GRATIS adgang under hele opholdet til vores store svømmehal med 25 m bassin 28º, varmtvand bassiner 33º, børne bassiner 33º, 1 og 3 m vipper, 53 m vandrutschebane, vandkanoner, massagedyser, vandlegetøj , spabad, dampbad, sauna, helsekabine m.m. Og til legeland, fitnesscenter samt brug af sportshallerne til fx. badminton.
Du er også altid velkommen til at ringe til os på tlf. 74 75 19 70 eller skrive en e-mail til: reception@scsk.dk