Hold en dejlig ferie for hele familien i ”Danmarks hyggeligste feriecenter”

Skærbækcentret er lige stedet, hvis I trænger til en aktiv ferie med sport, motion og masser af plads til at udfolde sig for både store og små eller hvis I vil have en ferie med ren afslapning.

I bor i vores lækre feriehuse, og uden for døren venter det historiske Sønderjylland og de enestående naturoplevelser i Nationalpark Vadehavet, som siden 2014 har været udpeget som UNESCO verdensarv.

Alt til legesyge børn og aktive voksne

I bor i Feriebyen i tilknytning til Skærbækcentret, som er et eldorado for legesyge børn. Her er store grønne arealer, hoppepude, legepladser med klatrestativer, gynger, bålsted til snobrød, boldbaner, tennis- og padelbaner, multibane, pannabane og udendørs fitness.

Læs mere om vore dejlige feriehuse her.

Skærbækcentret tilbyder desuden masser af børneaktiviteter, eksempelvis kunstskattejagt, T-shirt maling, malerværksted, bolsjekogning og børnebowling. Aktiviteterne er sæsonbestemte, men I er altid velkomne til at kontakte os for at få at vide, hvornår de forskellige aktiviteter finder sted.

I kan spille badminton, tennis, padel, fodbold, håndbold, bordtennis og hockey både udenfor og inde i aktivitetshallerne, og her er også et bowlingcenter, spillemaskiner, et fitnesscenter og et fantastisk vandland med tre bassiner, hvor vandet er 28 og 33 grader, og en megalang vandrutsjebane. Her er kort sagt masser af plads til nærvær, hygge og fælles oplevelser.

 

Nyd den smukke natur i Nationalpark Vadehavet

Efter en dejlig nat i feriehuset er det oplagt at tage på udflugt i det enestående marsklandskab i Nationalpark Vadehavet. Vi har en aftale med Rømø Cykler, der udlejer alle former for cykler, også elcykler. I kan booke direkte på www.romocykler.dk og få cyklerne leveret i Skærbækcentret. 

Vi hjælper også gerne med at finde den løberute, som passer netop til jer. Der er også en løbebane ved Skærbækcentret, så I kan få pulsen op, selvom I holder ferie.

Bare en enkelt nat, en miniferie eller en ”rigtig” ferie

I kan bo en nat, en uge eller længere – og vi tilbyder også miniferie, hvis I trænger til at rive et par dage ud af kalenderen.

Vi tilbyder valgfri ankomst og afrejsedag, uanset hvor mange overnatninger i Sønderjylland, du har brug for. Det er ægte sønderjysk fleksibilitet – og priserne starter ved bare 420 kr. pr. feriehus pr. nat.

Hvis I ikke har lyst til selv at stå i køkkenet, klarer vi også gerne forplejningen. I kan tilkøbe morgenmad og frokost m.m. til rimelige priser. I kan også leje/købe sengelinned, håndklæder, viskestykker, rengøringsmidler og toiletpapir.

Se oversigtskort over feriebyen

 Se 2024 priser og tilkøbsmuligheder

Køb eller giv et gavekort på et lækkert ophold

SE MERE SE MINDRE
Hent flere
Klar til at booke?

Feriehuse med idyl - her føler du dig hjemme...

Se hele holdet
Souschef

Heine
Worm

  • Feriehuse
  • Miniferier
  • Aktiviteter og oplevelser
  • Ophold i Sønderjylland
Kontakt Heine

Klar til at booke?

Kursus- og konferencecenter + Danmarks hyggeligste feriecenter + Sport & ophold + Fest & mad + Nationalpark Vadehavet + meget mere...

Find vores åbningstider

Svømmehal
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Reception
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Caféen & bowling
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag