SælSafari
-oplev den storslåede sønderjyske natur i Nationalpark Vadehavet.
Nyd en dejlig dag til søs, hvor I spejder efter sælerne, der ofte ligger og soler sig på en sandbanke, hvis de da ikke lige tager sig en dukkert i det spejlblanke hav.
Sælen er det største rovdyr i Nationalpark Vadehavet, og især bestanden af spættet sæl er stor. Fra Rømø tager man færgen til den tyske ø Sild, hvorfra turen fortsætter i et lille, hyggeligt træskib – Rosa Paluka – ud i Vadehavet. Undervejs foretages fiskestop, og der er mulighed for at lære lidt mere om Vadehavets rige dyreliv. Fangsten tages i åsyn, og for de modige er der rig mulighed for både at se, røre og spise.
På hjemturen gøres et kort stop på havnefronten på øen Sild, hvorfra I kan nyde en lækker is eller en kop kaffe, imens I betragter livet på havnen eller nyder udsigten udover vandet.
Alle vores sælsafari-ture gennemføres i samarbejde med det velrenommerede firma Sort Safari®, som i en årrække har udviklet naturarrangementer og bl.a. ”skabt” fænomenet Sort Sol. Sort Safari ® er trendsættende inden for naturformidling, og de har en helt unik føling med naturen og de aktuelle strømninger.
Vel tilbage på skærbækcentret kan I sætte jer til bords og nyde en lækker middag, imens dagens mange indtryk lagrer sig. Transport til og fra Rømø foregår i egen bil.
Snup en overnatning i dejligt feriehus
Kombiner naturoplevelsen som SælSafari med et ophold i ”Danmarks hyggeligste feriecenter” ved Rømø og bo i nye lækre feriehuse med alle faciliteter.
Tag en tur rundt i vores dejlige feriehuse med denne 360 gr. optagelse – klik her
Besøg f.eks. også Kunstnerhuset med skiftende udstillinger. Her er der også mulighed for at købe kunst og kunsthåndværk fra lokale kunstnere.
Sønderjylland er meget mere….
Oplev endnu mere på turen til Sønderjylland. Tag f.eks. en tur over grænsen for at besøge vore tyske naboer og gør en god handel i grænsebutikkerne her eller besøg de gamle byer Ribe og Tønder.
Fotos stillet til rådighed af Nationalpark Vadehavet.