Fredag 9. oktober 2026 · kl. 18.00 575 kr. pr. person · 4-retters menu inklusive vinmenu
Når løvene skifter farve og luften bærer duft af jord og svamp, er det tid til at samles om noget særligt. Vildtaften på Skærbækcentret er aftenen, hvor køkkenets håndværk møder naturens egne smage - vi mødes til en rustik middag.
Vi byder indenfor til en gennemarbejdet 4-retters menu, der tager dig på en smagsrejse fra første boble til sidste bid af dessert. Hver ret er udvalgt med omhu, hvert glas vin nøje afstemt til det, det ledsager. Du kan blot læne dig tilbage og nyde oplevelsen.
Aftenen egner sig perfekt til en hyggelig aften med venner og familie – eller som et anderledes fællesarrangement for din virksomhed, hvor I skaber minder i stedet for at sidde i et mødelokale.
Aftenens menu
Forret: Marineret tuntatar med selleripuré, agurke- og fennikelcrudité toppet med grøn olie og friske urter, serveret med friskbagt brød Vin: 2023 Frauenberg Riesling – Amlinger und Sohn Tør og mineralsk Riesling fra Mosel med en frisk og præcis karakter. Noter af citrus, æble og mandarin kombineres med en elegant syre og en tydelig mineralitet.
Mellemret: Ragout af due i vol-au-vent med efterårsgrøntsager og timian Vin: Rosenberg Pinot Noir – Amlinger und Sohn Elegant og silkeblød Pinot Noir fra Mosel med frugtige noter af kirsebær, hindbær og skovbær. Let, velafbalanceret og med en fin friskhed.
Hovedret: Stegt dyrefilet med jordskokkepuré, cremet kartoffel toppet med parmesan, syltede enoki-svampe, sprøde jordskokkechips og fyldig vildtsauce Vin: Mas Irene 2020 – Økologisk rødvin (Penedès) Fyldig og kompleks rødvin med smag af modne frugter, skovbær og krydrede fadnoter. Bløde tanniner og en lang, afrundet eftersmag.
Dessert: Yoghurtmousse & chokolademousse med mandelbund og portvins-kirsebær Vin: Sparkling DAYS Muscat Ottonel Sød og frisk mousserende vin med aromatiske noter af appelsin, melon og pære. Let sødme og en livlig mousse giver en elegant afslutning på måltidet.
Praktisk information Dato: Fredag 9. oktober 2026, kl. 18.00 Pris: 575 kr. pr. person – inkl. 4-retters menu og vinmenu Bindende tilmelding senest mandag 6. oktober 2026